Salgs- og leveringsbetingelser: Gældende for salg/handel af brugte produkter.

Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang de ikke fraviges ved anden skriftlig aftale. Købers accept af sælgers tilbud indebærer en accept af sælgers almindelige salgs- og leveringsbetingelser.

Leveringsbetingelser og priser.

  1. Alle priser er excl. moms og betalingsbetingelser ved salg er netto 8 dage, såfremt andet ikke er aftalt. Delleverancer kan faktureres løbende a´conto.
  2. Med mindre andet er skriftlig aftalt, er leveringstider efter bedste skøn.
  3. Sælger er uden ansvar for forsinkelser, som skyldes force majeure eller forhold der unddrager sig sælgers indflydelse og kontrol.

Ejendomsret.

  1. Ejendomsretten til de solgte genstande forbliver hos sælger, indtil hele beløbet er betalt.
  2. Køber er forpligtet til at holde genstanden forsikret mod skader som følger af brand, tyveri, hærværk indtil hele beløbet er betalt. I tilfælde af skade tilfalder kravet på assurancesummen sælger.

Ansvar.

  1. Sælgers ansvar for mangler ved de solgte genstande er begrænset til omlevering af, eller erstatning for de mangelfulde genstande. Erstatningen kan ikke overstige købesummen for de mangelfulde dele.
  2. Sælger er uden ansvar for driftstab, avance tab og andre indirekte tab.
  3. Sælger fraskriver sig ansvaret for skade på personer, dyr og ting, som er en følge af mangler eller fejl ved de leverede genstande eller ved montering heraf, medmindre sælger herved har udvist grov forsømmelighed.

Reklamation.

  1. Du har som udgangspunkt ikke reklamationsret på brugte produkter, varen er købt som beset.    
    Såfremt handlen ikke er påført særlige aftaler om garanti eller service, yder sælger hverken garanti eller service på brugte maskiner.

Returret.

  1. Ingen returret på brugte produkter, med mindre andet er aftalt skriftligt.